Alle smykker vil vise tegn på slitage ved almindeligt brug. Alle typer overflader og finish (blank, mat, hamret o. lign.) vil ændre udseende, som følge af denne slitage. Alle overfladebelægninger (forgyldning, rhodinering, oxydering o. lign.) vil med tiden forsvinde som følge af denne slitage. Graden af denne slitage er bestemt af, hvor meget smykket bliver brugt. Smykket skal anvendes med skyldig hensyntagen til produktets konstruktion. Spinkle, hule og overfladebelagte produkter, tåler kun nænsomt og lejlighedsvis brug. Produkter med sarte materialer (emalje, svarowskikrystal, læder o.lign.) skal ligeledes bruges skånsomt. Kraftige og massive produkter tåler bedre dagligt brug.
Slitage er ikke en reklamationsberettiget fejl eller mangel ved produktet. For at få den længst mulige glæde af dit smykke anbefales det:
Skader opstået ved hændelig uheld (tab, stød, slag, hængt i o. lign.) er ikke reklamationsberettiget. Farveændringer på, og afsmitning fra metaller, læder o. lign. grundet påvirkning af den individuelle kemiske sammensætning i parfume, creme, sved osv. er helt naturlig og ufarligt. Dette er ikke en reklamationsberettiget fejl eller mangel ved produktet.
Ændring i overflade, farve og form
Smykker kan ved brug ændre karakter i overflade, farve og form. En forgyldning/rhodinering er en overfladebelægning der med tiden vil slides og ændre udseende. En forgyldning eller rhodinering, der er slidt af ved brug betragtes som slitage og er ikke omfattet af produktgarantien.
Emalje, epoxy sten, perler, og diamanter
De fleste sten som anvendes i smykker er enten kubisk zirkonia, swarowski krystaller. Sten, diamanter og perler er følsomme overfor kemikalier, slag m.m.
Emajle (som det der forekommer i blandt andet Georg Jensens margueritte smykker) er glas, der er påført overfladen på smykker. Denne tåler ikke slag og stød
Læder
Læder er et naturprodukt, som i lighed med andre naturmaterialer med tiden vil ændre karakter.
VI GØR HERMED OPMÆRKSOM PÅ, AT LÆDER I SMYKKER IKKE ER OMFATTET AF GARANTIEN, OG AT DISSE DELE ER AT BETRAGTE SOM SLIDDELE MED BEGRÆNSET HOLDBARHED.
Ekspempler på produktionsfejl
- Hvis der er fejl i en sten, eller der er en støbefejl i metallet. I reklamationsperioden dækkes alle produktionsfejl. Vi reparerer eller ombytter produktet.
Eksempler på slitage
Slitage betyder, at produktet har været brugt over længere tid og bærer præg heraf. Slitage er ikke omfattet af produktgarantien. Lige som skader opstået, som følge af forkert brug/mishandling heller ikke er omfattet af garantien.
-Overflader, der er blevet ridsede.
-Belægning, der har ændret karakter eller er slidt af.
-Hvis smykket er gået ud af facon.
Reklamationsretten omfatter heller ikke smykker, der er gået i stykker, som følge af , tab eller anden uhensigtsmæssig adfærd.
Vedligeholdelse og pleje
Man skal udvise forsigtighed ved rengøring af overfladebehandlede smykker for at beskytte belægningen fra at blive slidt hurtigere end nødvendigt.
- For at forlænge levetiden på din belægning mest muligt, skal du altid fjerne ringe, armbånd osv., når du vasker hænder eller plejer hænderne på anden måde.
- For at rengøre forgyldte smykker for overfladesnavs eller støv er det bedste middel en fugtig bomuldsklud. Tør let henover smykkerne, og vær sikker på, at smykkerne er helt tørre, inden de bliver lagt til opbevaring.
- Brug IKKE en sølvklud eller slibemidler som eksempelvis bagepulver til at rengøre overfladebehandlede smykker.
OxyderingOxydering er en naturlig sølv-reaktion, som kan forårsage sorte pletter eller rustlignende misfarvninger på smykker, og sker ved at smykket reagerer på oxygen/ilt i luften. Oxydering er ikke en reklamation, men derimod blot almindelig vedligeholdelse
Misfarvningerne kan fjernes ved at vaske smykket i lunkent vand med en blød tandbørste og lidt opvaskemiddel uden parfume. Er smykket stadig misfarvet, kan man dyppe det i flydende sølvrens i 5 sek., hvorefter smykket skylles i vand og tørres/pudses med en blød klud. Efterlad aldrig dit smykke i rensevæsken længere end foreskrevet, da sølvsmykker kan blive helt matte og hvidlige i overfladen af det.
Guld kan også oxydere
Da guld er et grundstof kan det i sig selv ikke påvirkes eller ændre farve, men det kan de metaller, der er blandet i guldet for at opnå den ønskede legering.
Når du oplever at dine smykker bliver mørke, er det sølvet i legeringen, der anløber/oxyderer. Dette skyldes altid udefrakommende påvirkninger så som sved, svovl eller klorholdige omgivelser, men også ilten vi indånder indeholder stoffer, der får sølv til at anløbe/oxydere.
Dette forekommer som hovedregel kun med kun med 8kt guld.
Almindeligt guld er legeret af 3 metaller guld, sølv og kobber, i 8kt er 333‰ guld, de resterende 625‰ er henholdsvis sølv og kobber, i 14kt er 585‰ guld og 18kt er det 750‰, og det er blandingsforholdet af sølv og kobber der giver legeringen/guldet farve, i hvidguld tilføres palladium og rhodium for at gøre farven hvid.
Sved transporterer giftstoffer i kroppen såsom svovl fra for eksempel æg og løg, men vi oplever også, at kunder, der indtager visse former for medicin, har problemer med smykker, der anløber/oxyderer. Problemet er normalt størst med 8kt guld, men vi oplever også nogle gange problemet med 14kt guld.
Normalt er problemet enkelt at løse. Man dypper blot smykket i flydende sølvrens og skyller det efterfølgende af i rent vand og tørre det over med en blød klud. Hvis belægningen/oxyderingen har siddet i længere tid kan det desværre i nogle tilfælde være nødvendigt at smykket skal forbi et værksted for at blive poleret/pudset med maskiner.
Hvordan undgår du bedst at dine smykker anløber/oxyderer?
Det bedste råd vi kan give for at undgå anløbning/oxydering er som følgende:
Dine smykkerne skal påføres som det absolut sidste i den daglige påklædning. Parfume, make-up, hårspray, lotion og olier kan alle ødelægge overfladen på smykkerne, og husk der findes ikke praktiske smykker, der kan holde til hverdagsbrug, men der findes naturligvis smykker der kan holde lidt længere end andre.
OVENSTÅENDE INDSKRÆNKER PÅ INGEN MÅDER DE RETTIGHEDER,SOM TILKOMMER KØBER I HENHOLD TIL KØBELOVENS BESTEMMELSER
Beryl:
Beryl, navnet, stammer fra det græske ord "beryllos." Den farveløse, transparente variation, kendt som hvid beryl, blev tidligere slebet i en konveks (buende udad) form og blev anvendt som et forstørrelsesglas af franciskanermunkene.
Mange beryller, der bruges som smykkesten, har lyse og pastelfarver, undtagen smaragder, som kan have en stærk grøn farve. Indeslutninger forekommer relativt ofte i form af rørlignende kanaler, fingeraftryk, fjer og revner. Smaragder, en variation af beryl, har normalt mange indeslutninger.
Aqamarin:
Aqamarin er en lys blå til lysegrøn variation af beryl. Navnet henviser til farven på havvand. I naturen kan de fleste aqamariner have en grønlig tinge.
Berylkatteøje:
Katteøjeeffekten opstår i sjældne tilfælde i visse berylvariationer og skyldes tætliggende kanaler, der reflekterer lys og skaber en "kattøjeeffekt."
Smaragd:
Smaragd er den mest eftertragtede variation af beryl og en af de mest kostbare ædelsten. Oprindelsen af navnet er usikker, men det er i dag afledt af de græske og latinske ord "smaragdos" og "smaragdus," hvilket betyder en grøn sten.
Smaragden har en lang og legendarisk historie, der daterer sig tusinder af år tilbage og er omgivet af et væld af legender og overtro. Smaragder har typisk små synlige urenheder, kendt som "smaragdens have" eller "jardin." Disse urenheder bidrager til smaragdens karakteristiske skrøbelighed, hvilket gør stenen følsom over for hårdheder og skader.
Granat:
Granat er en gruppe af beslægtede ædelsten og navnet betyder "kornlignende." Granater kan have en bred vifte af farver, men de mest kendte er almandin, grossular, tsavorit og spessartin.
Almandin er dyb rød med et violet skær og er opkaldt efter Alabanda i Tyrkiet, hvor de blev bearbejdet i oldtiden.
Grossular er opkaldt efter stikkelsbær og varierer i farve fra gennemsigtig til intens grøn.
Tsavorit er en gennemsigtig variation med farver, der spænder fra lys til intens grøn.
Spessartin er opkaldt efter Spessart i Bayern, Tyskland, og varierer i farve fra gyldenbrun til brunrød. Den har ofte karakteristiske urenheder i form af bølgede, uregelmæssige og fjerlignende indeslutninger.
Pyrop:
Pyrop er opkaldt efter det græske ord "pyropos," hvilket betyder ildagtig. Det er kendt for sin intense røde farve og har normalt færre indeslutninger, selvom nogle gange kan der findes tynde krydsende rutilnåle og apatitkrystaller.
Feldspat:
Feldspat er kendt for sin hårdførhed over for temperatursvingninger og behovet for smøremidler, og det bruges i nogle ure. Det findes i forskellige variationer, men kun nogle få anvendes som smykkesten.
Ceylon månesten:
Ceylon månesten kan variere fra semitransparent til translucent og har farver fra farveløs til gullig med en hvidlig eller blålig glans, kendt som "adularescens."
Indisk månesten:
Indisk månesten findes i en bred vifte af farver, herunder hvid, rosa, lys til mørk rødbrun, brun, gul, orange, grønligbrun, grøn, gråblå og næsten sort med hvidlig "adularescens."
Korund:
Korund er kendt for sin utrolige holdbarhed og omfatter rubiner og safirer. Rubin har en intens rød farve, mens safirer kan variere i farver fra mørk blå til lys blå, og nogle gange findes i andre farvevarianter.
Kvarts:
Kvarts er et af de mest alsidige mineraler med en bred vifte af farvevarianter. Citrin, ametyst, røgkvarts og lemonkvarts er nogle af de variationer, der findes.
Kvarts (grovkrystallinsk):
Citrin er kendt for sin farve, der spænder fra gul til orange og orangebrun. Farven skyldes jern, og mange citriner i handlen er faktisk varmebehandlede ametyster. Ametyst varierer fra violet til rødviolet og findes i en bred vifte af farveintensiteter. Røgkvarts er gråbrun til grågul og farven skyldes aluminium og naturlig bestråling. Lemonkvarts er gulgrøn.
Kvarts (translucent):
Chrysopras er ofte indfarvet grå agat og kan have varierende farver og tegninger. Rosakvarts er semitransparent til semitranslucent og varierer fra farveløs til gullig med en hvidlig eller blålig tone kendt som "adularescens." Kalcedon er en translucent blå sten og kan findes i forskellige farver. Opal:
Opal er kendt for sin optiske effekt, især opaler med farvespil, kendt som "ædelopal." Opaler varierer i farve, optisk kvalitet og holdbarhed afhængigt af stenens vandindhold og porøsitet.
Topas:
Navnet "topas" har sandsynligvis sin oprindelse i det gamle indiske ord "tapas," som betyder "ild eller glød." Dette navn refererer muligvis til stenens farve. Tidligere blev navnet "topas" brugt til at beskrive mange gule og gylden-grønne ædelstene, som for mange var repræsentative for topasens farvevariationer. Dog findes topas i en bred vifte af farver, inklusive farveløs, rosa, rød, lyse til mørke rødorange nuancer, rødbrun til brun, gulbrun til gul, lys gulgrøn, grøn, blågrøn til lyseblå, lys til mørk violet og rødviolet.
Topasvarianter har ikke separate navne, men de beskrives ved deres farve og mineralnavn, som f.eks. "gul topas." Handelsbetegnelser som "sherry topas" for brune og gulbrune sten samt "imperial topas" for rødlige og orange topaser bruges dog ofte.
Topas er skrøbelig på grund af sin fuldstændige spaltelighed i én retning og er følsom over for pludselige temperaturændringer. Dog reagerer den ikke markant på kemikalier. På grund af dens hårdhed (6,5-7 på Mohs skalaen) er topas velegnet til smykker, især når der anvendes en fatning, der tager hensyn til stenens spaltelighed.
De mest eftertragtede farver og derfor de mest kostbare er de varme farver, især rød, rosa og rødlig orange. Intense gule og gulbrune farver er også meget eftertragtede.
Blå topaser er naturligt set ofte meget lyse, men ved stråle- eller varmebehandling kan de opnå en intens blå farve. Disse behandlede blå topaser er særligt populære, men de bør betegnes som behandlet.
Turmalin
Turmalin er det mest komplekse af alle ædelstensmineraler på kemisk niveau. Det er også det mineral med det bredeste spektrum af farvevariationer, der spænder fra fuldstændig farveløs til sort og inkluderer alle farver og nuancer.
En særlig karakteristika ved turmalin er, at flere farver ofte findes side om side i samme sten, nogle gange med bløde farveovergange og andre gange med skarpe overgange. Dette kan give en imponerende visuel effekt.
Turmalin beskrives normalt med sin farve, efterfulgt af mineralnavnet, som f.eks. "grøn turmalin," "blå turmalin," eller "farveløs turmalin," osv.
Holdbarheden af turmalin er relativt god. De fleste turmaliner gennemgår varmebehandling, og denne behandling er stabil og kan ikke let opdages.
Turmaliner i ædelstenskvalitet bliver ofte facetteret, især i trappeslib. Turmaliner med chatoyance (katteøjneffekt) og sten af ringere kvalitet bliver normalt slebet som cabochoner.
Sølv er en uundgåelig del af smykkeverdenen, og det er let at forstå hvorfor, når det er et så smukt og fleksibelt materiale. Rent sølv er faktisk relativt blødt, kun en smule hårdere end guld. Dette gør det modtageligt for slid og ridser i sin rene form, så for at gøre sølvet mere holdbart, blandes det med kobber.
Sterlingsølv:
Den mest almindelige legering til smykker kaldes sterlingsølv og stemples med "925s." Dette er fordi 925 ud af 1000 dele af legeringen er rent sølv, hvilket betyder, at kun en lille mængde kobber er inkluderet. Dette gør, at sølvet bevarer sin smidighed og er nemmere at forme til smykker. Navnet "sterling" stammer fra det engelske ord for en mønt, en penny, der tidligere blev fremstillet i sølvkvaliteten 925/1000.
830s:
Udover sterlingsølv bruges sølvet også til at lave 830 sølv, som indeholder 830/1000 rent sølv. Denne type sølv bruges normalt til bestik og andre praktiske sølvgoder.
Hvorfor man ikke bør spise æg med sølvskeer:
Selvom sølv er et populært materiale til smykker og smukke brugsgenstande, udgør det en relativt lille del af verdens sølvproduktion. Cirka 60 procent af verdens sølvforbrug går faktisk til elektronik- og fotobranchen, da sølv har den bedste elektriske ledningsevne af alle metaller og anvendes i elektriske kontakter og højkapacitetsbatterier. Når sølv bruges til at spise med, som skeer, bør det dog ikke bruges til æggeretter, da sølvet kan reagere med svovlet i æggene og give en ubehagelig smag.
Pletsølv og nysølv:
Udover sterlingsølv og 830 sølv findes også materialer med navnet "sølv," såsom pletsølv og nysølv. Disse to materialer minder måske om sølv, men deres sølvinhold er begrænset eller endda ikke-eksisterende.
Pletsølv refererer til genstande, der er lavet af materialer som messing eller kobber og derefter belagt med et lag sølv. Dette betyder, at genstandene, såsom bestik, vaser og skåle, kun har en overfladebelægning af sølv, som kan slides væk med brug. Nysølv er en smule misvisende i sit navn, da det faktisk ikke indeholder sølv overhovedet. Det er en blanding af kobber, nikkel og zink, samt muligvis små mængder bly, tin og jern. Det kaldes "nysølv" på grund af sin farvelighed, der ligner sølv, men det er en helt anden sammensætning.
I visse tilfælde er det, som glimter, faktisk guld. Dette gamle ordsprog er dog ikke altid sandt, men når du besøger din lokale guldsmed, kan du være sikker på, at det, der ligner guld, faktisk er det.
Guldet fås i forskellige renheder, som angives i karat. Det reneste guld kaldes finguld og betegnes som 24 karat. Dette er det mest værdifulde guld, men det er ikke ideelt til smykker, da finguld er meget blødt og derfor nemt udsættes for buler og skrammer.
Finguld er utroligt formbart og kan hamres så tyndt, at det bliver gennemsigtigt. Faktisk kan et enkelt gram guld strækkes til at dække en kvadratmeter i form af bladguld.
For at øge gulds holdbarhed og gøre det mere egnet til smykker, blandes det normalt med andre metaller som sølv, kobber og palladium.
Hvad betyder 18 karat? Udover 24 karat arbejder man i Danmark primært med tre guldbetegnelser: 18 karat (750 promille), 14 karat (585 promille) og 8 karat (333 promille).
De fleste smykker i Danmark laves typisk i 14 karat guld, mens nogle få laves i 18 karat. Industrielt fremstillede smykker fås også i 8 karat. Alle smykker i Danmark skal have et ansvarlighedsmærke samt en angivelse af guldmængden.
- 18 karat guld stempler som 750, fordi 750 ud af 1000 dele af legeringen er rent guld.
- 14 karat guld stempler som 585, da 585 ud af 1000 dele af legeringen er rent guld.
- 8 karat guld stempler som 333, da 333 ud af 1000 dele af legeringen er rent guld.
Selvom nogle lande bruger 9, 10, 19, 20, 21 og 22 karat, er 14, 18 og 8 karat de mest almindelige i Danmark. Derfor kan du finde smykker med forskellige guldbetegnelser i Danmark, da der kan stemple frit mellem 333 og 999 karat.
I Danmark er det ikke lovligt at betegne smykker, der indeholder mindre end en tredjedel guld, som "guld." Derfor er 14 og 18 karat mere udbredt, da de indeholder mere guld end andre metaller.
Ud over at forbedre gulds styrke og holdbarhed spiller legeringen en rolle i forhold til guldets farve, hvilket resulterer i rød- og hvidguld.
Forskellige farver i guld opnås ved at blande det med forskellige metaller. For eksempel får man rødguld ved at tilføje mere kobber i legeringen. Jo mere kobber, jo mere rød eller rosa bliver guldets farve. Hvis du ønsker hvidt guld, kan det blandes med sølv og palladium eller andre metaller for at opnå den hvide farve.
Hvidguldssmykker kan også belægges med et lag rhodium, et hårdt, hvidt metal med kraftig glans, for at opnå en ensartet overflade. Dog skal du være opmærksom på, at denne belægning med tiden kan slides af, hvilket kan få smykket til at ændre farve fra hvid til grålig.
Ingen substans er så ufatteligt hård som diamanten, og det gør den nærmest uopslidelig. Diamanten er uden tvivl den mest eftertragtede og prestigefyldte af alle ædelsten.
Betegnelsen "diamant" har sin oprindelse i det græske ord "adamas," som betyder "den uovervindelige."
Diamanten er usædvanlig hård, næsten uforgængelig. Ikke desto mindre kan denne ædelsten forvandles til grafit ved ekstremt høje temperaturer. Diamanten dannes på dybtliggende steder, omkring 150 km under jordens overflade. Her hersker temperaturer og trykforhold, som muliggør bindingen af kulstofatomer på en så tæt måde, at de danner diamanter. Diamanten, der er det hårdeste og mest uforgængelige materiale i naturen, stiger kun op til jordens overflade gennem vulkansk aktivitet, og det sker altid i forbindelse med en særlig form for lava kaldet "kimberlit" eller "blue ground."
De ældste skriftlige beretninger om diamanten stammer fra Indien og kan dateres til ca. 800 f.Kr. Men først i det 17. århundrede, da den franske juveler og opdagelsesrejsende Jean Baptiste Tavernier bragte diamanter til Ludvig XIV, "Solkongen," blev stenen kendt i Europa. I løbet af det 18. århundrede blev diamanten enormt populær, og denne popularitet har vedholdt.
Den første diamant i Sydafrika blev fundet i 1867 i gruslag tæt på Orange-floden. Efterfølgende undersøgelser af området afslørede eksistensen af en hidtil ukendt diamantbærende bjergart: kimberlit, som blev navngivet efter det geografiske sted, hvor det blev fundet, nemlig Kimberley.
Kimberlit kaldes "blue ground" på grund af sin karakteristiske farve. Det er en form for vulkansk lava, der på magisk vis transporterer diamanter fra en dybde på 80-150 km op til jordoverfladen uden at beskadige dem, selv i de høje temperaturer inde i en aktiv vulkan.
Farve
Diamanter med en naturlig farve er yderst sjældne og derfor meget kostbare. De betegnes ofte som "farvede diamanter" eller "fantasidiamanter." Lige så sjældne er de helt farveløse diamanter, som også er yderst kostbare.
De fleste diamanter har en svag gul eller brun farve, som skyldes spor af kvælstof. Blå diamanter indeholder små mængder bor. Det er tilsyneladende ikke kun tilstedeværelsen af kvælstof og bor, der påvirker farven, men også deres placering i krystalstrukturen. Bestråling under visse omstændigheder ændrer placeringen og kan dermed markant påvirke farven. Blandt de mest sjældne er de pink diamanter.
Holdbarhed
På grund af diamantens enestående hårdhed ridses den sjældent, men den er ikke upåvirkelig af stød, da den har fuldkommen spaltelighed og spalter i fire retninger parallelt med oktaederfladerne. Diamanten er også yderst modstandsdygtig over for kemikalier.
Perler udgør et af naturens mest fantastiske vidundere og har været anvendt i smykker i årtusinder.
Perler er fortryllende og kan findes i et bredt prisspænd. Forestillingen om at åbne en østers og opdage en skat, som er tilfældet med naturlige perler, eller at åbne en østers og se hvilken perle, der er blevet skabt, som er tilfældet med kulturperler, er begge fortryllende scenarier. Derudover er der også ferskvandskulturperler og imiterede perler.
Naturlige perler dannes i muslinger uden menneskelig indgriben, men de handles sjældent i Danmark i dag, da de simpelthen er for kostbare. Deres pris er især høj på grund af deres sjældenhed; mindre end 0,1% af verdens perler er naturlige.
Kulturperler opstår ved at dyrke dem i muslinger med menneskelig indgriben. En perlemorsfornavn indopereres i muslingen, som derefter forbliver i havet i net eller på liner i 18 måneder. I denne periode observeres og plejes muslingerne omhyggeligt. I løbet af de 18 måneder danner muslingerne nyt perlemateriale omkring perlemorsfornavnen eller kernen.
Store perler kan dyrkes i muslingen Pinctada Maxima, og disse perler kaldes også "South Sea Perler." De fleste "South Sea" perlefarme findes langs Australiens kyst og i visse dele af Indonesien.
Store grå og sorte perler dyrkes ved atollerne i Fransk Polynesien, som Tahiti, og langs kysterne på Fiji. Her bruges muslingen Pinctada Margaritifera (sort læbe). Disse perler kaldes "Fiji" og "Tahiti perler" og anses for at være verdens mest eksklusive kulturperler.
Perlefarmere har en fælles forpligtelse til at bevare et rent havmiljø, uanset hvor på kloden de dyrker saltvandskulturperler. Uden et sundt havmiljø ville det være umuligt at dyrke perler.
Saltvandskulturperler bør ideelt set have en glat overflade og en dyb, varm glans. Varierende glans på hver perle kan indikere, at muslingen ikke har haft tilstrækkelig tid til at opbygge tilstrækkeligt perlemateriale omkring perlemorsfornavnen.
Naturlige saltvandskulturperler har normalt en naturlig størrelsesgrænse på omkring 9 mm, men "South Sea perler" og "Tahiti perler" kan blive så store som 20 mm.
Prisen på kulturperler afhænger af faktorer som størrelse, form, farve, glans og overfladens jævnhed.
Mabe Perler opnås ved at placere forskelligt formede kerner på indersiden af visse saltvandsmuslinger, hvilket får muslingen til at dække kernen med perlemateriale. Teknikken adskiller sig fra andre kulturperler, da muslingen ikke kan opereres flere gange.
Ferskvandskulturperler dyrkes på en lidt anden måde, hvor små stykker væv fra en anden musling indføres, hvilket irriterer muslingen til at danne perlemateriale omkring vævet som en beskyttelsesmekanisme. Hver ferskvandsmusling kan danne mange perler ad gangen, men i modsætning til saltvandsmuslinger kan de kun opereres én gang, hvilket afspejler sig i det store antal og de lavere markedspriser.
Når det gælder perlers form og udseende, kategoriseres saltvands- og ferskvandskulturperler som enten "runde" eller "barokke." Hvis de ikke er helt runde og regelmæssige, beskrives de som "let barokke" eller endda "barokke." Ferskvandskulturperler kan have forskellige størrelser og former, herunder runde perler. I Danmark er hvide saltvandskulturperler i nuancer fra creme til lyserød de mest eftertragtede, selvom også grålige og sorte perler kan være charmerende, enten alene eller sammen med de hvide. Ferskvandskulturperler farves ofte for at matche tidens mode.
Imiterede perler er, som navnet antyder, kunstige perler fremstillet med en kerne af glas eller perlemor, belagt med et eller flere lag kunststof.
Vedligeholdelse og pleje af perler. Det siges ofte, at perler bliver smukkere ved brug. Det er sandt, at varme og fedt fra huden kan give perlerne mere glans. Hvis perler ikke bæres, kan de blive matte og kedelige - de mister deres glans.